IMS logo - klik for at gå til forsiden

Vores kunder fortæller, at de har god gavn af vores produkter

cphwest

I et administrativt fællesskab er det vigtigt, at medarbejderne får de rigtige informationer på det rigtige tidspunkt. Her er IMS FakturaFlows nye modul til servicecenter et effektivt redskab.

”Systemet kører faktisk rigtig, rigtig godt. Det er blevet lettere at følge op på hvor fakturaerne er henne. Der er langt større sikkerhed for, at vi har overblik over status på bilagene fra den enkelte leverandør,” fortæller Steffen Lund, der er vicedirektør for CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest.

Effektive forretningsgange
CPH WEST er vært for et nyt administrativt fællesskab med Københavns Erhvervsakademi og SOSU C. Tilsammen har de 7000 årselever. Med så stort et fællesskab har de brug for et administrativt system, der kan styre bilag centralt og placere dem til godkendelse de rigtige steder. Det kan IMS FakturaFlows nye løsning.
”Med fællesskabet får vi en større ekspertise på de enkelte områder. Implementeringen af FakturaFlow til servicecenter er en del af den digitalisering, der gør forretningsgangene mere effektive,” siger Steffen Lund.

Sparer tid
Uddannelsescenteret benytter i forvejen IMS FakturaFlow i bogholderiet med stor tilfredshed. Valget af samme system til servicecenter var derfor naturligt, da det administrative fællesskab skulle finde en fælles arbejdsplatform. Der var høje forventninger til systemet, og Steffen Lund synes de er blevet indfriet:
”Med fællesskabet har vi udvidet vores aktiviteter voldsomt. IMS FakturaFlow til servicecenter har i den proces sparet os meget tid. Den tid vi har fået frigivet gør, at vi har kunnet tage ekstra opgaver ind.”

Ingen papirfakturaer
På erhvervsskolerne har indførelsen af systemet betydet, at papirfakturaer ikke længere sendes rundt til godkendelse.  Medarbejderne godkender og søger fakturaer elektronisk, og det gør det let at finde bilagene igen. Ifølge Hanne Kaas, der dagligt arbejder med FakturaFlow til servicecenter, er det en lettelse:
”Det er rigtig dejligt, at der ikke længere er papirfakturaer. Du får hurtigere respons, og selvom der stadig er nogle, der sylter en faktura, er det let at følge op på den – du kan bare sende en elektronisk rykker,” fortæller hun.

IMS Personale

Elektronisk arkiv til personalesager, der overholder persondatareglerne.

Det siger vores kunder om
IMS Personale

IMS FakturaFlow

Elektronisk fakturagodkendelse, der sparer på ressourcerne.

Det siger vores kunder om
IMS FakturaFlow

IMS Arkiv

Elektronisk dokumenthåndtering og arkivering, der giver overblik.

Det siger vores kunder om
IMS Arkiv

IMS DigitalPost

Digitalt postsystem, der gør postforsendelsen billig og effektiv.

Det siger vores kunder om
IMS DigitalPost